Forside    Profil & medlemskab   Om Rajarani
 
Rajarani.dk
Rajarani er en seriøs ægteskabsportal på nettet. Ideen med Rajarani er at skabe et netværk for etniske unge, der søger ægteskabspartnere.

På trods af at indvandrere har boet i vesten i mange år, kan den vestlige levevis stadig opleves som fremmed i forhold til de etniske kulturer. Især den vestlige måde at finde en ægtefælle på tager mange første generationsforældre dybt afstand fra. I mange etniske familier kan det skabe store problemer, at de unge i skolen, på arbejdspladser og i det hele taget i samfundet opdrages til at leve deres eget liv og træffe deres egne beslutninger. Og for de unge kan det opleves som dybt frustrerende, at demokratiet ikke altid rækker ind i hjemmene. Der er nogle familier, hvor de unge ikke bliver behandlet som selvbestemmende individer, og hvor de ikke får lov til at træffe de mest afgørende beslutninger selv.

Rajarani ønsker at hjælpe de unge med at få lov til at bestemme over deres eget liv ved at skabe et netværk for etniske unge, hvor de kan mødes på den måde, de selv ønsker det. Og hvor de selv kan afgøre, hvilke af de idealer og principper, de har med hjemmefra, de ønsker at respektere.

For at fremme et demokratisk og tolerant samfund er der ikke nogen forskelsbehandling fra Rajaranis side. Alle er velkomne til at være en del af netværket, uanset deres religiøse eller kulturelle baggrund. Men alle har forskellige forventninger og krav til deres fremtidige ægtefælle. Derfor kan du selv søge efter profiler, der opfylder dine krav og ønsker.

Rajarani er en respektabel portal, og brugen af siden bygger på gensidig respekt. Brugerne opfordres til at opretholde en pæn og sober tone, samt at  respektere afvisninger fra andre brugere. Rajarani forbeholder sig ret til til enhver tid at udelukke brugere, der ikke overholder dette. Enhver form for chikane og personlige angreb vil kunne spores til opretsmanden, der omgående vil blive retsforfulgt samt forment adgang til siden.

Kontakt